Følgeskader af stråle- & kemoterapi

Inhalationspræparat med molgramostim til forebyggelse og behandling af nedsat lungefunktion som følge af bestråling og kemoterapi mod cancer


Indikationer
  1. Stråleskade af lunger som følge af strålebehandling i brystregionen, f.eks. ved behandling af bryst- eller lungekræft og Hodgkins sygdom.
  2. Akut og kronisk bestrålingssyge som følge af industriel eksponering, ulykke eller fjendtlige handlinger.
  3. Lungeskade som følge eller forværret af cancerkemoterapi.

Den første indikation rammer 7 % af alle patienter, der modtager strålebehandling i brystregionen. Der er ikke offentliggjort patienttal for USA og EU, men det anslås, at der er mindst 200.000 tilfælde om året.

Patologi, symptomer og konsekvenser

Stråledoser over ca. 2 Gy kan give skader på lungerne. Der produceres frie radikaler i cellerne i et omfang, kroppen ikke kan udrense, og epitelcellerne dør. Omkring 4-12 uger efter et strålebehandlingsforløb fører en inflammatorisk reaktion til ødemer og infiltration af lungevævet med inflammatoriske celler og til okklusion af små luftveje og blodkar. Dette kaldes strålepneumonitis. På længere sigt kan der udvikles lungefibrose efter sådanne forandringer. Hvis der er tale om høje stråledoser, som f.eks. ved nukleare ulykker, kan det ske hurtigere, og de første symptomer kan vise sig inden for få dage. De vil typisk optræde som hoste, stakåndethed og ubehag eller smerter i brystet. Der er øget modtagelighed over for lungeinfektioner, der kan være dødelige. Den skadelige proces kan stoppe, så patienten har tilstrækkelig lungefunktion til at leve, eller sygdommen kan udvikle sig til akut respiratorisk distress-syndrom og i sidste ende medføre døden som følge af lungefibrose. En lignende type lungeskade ses i forbindelse med brugen af cytotoksisk cancerkemoterapi. Bleomycin er det stof, der oftest er involveret, men andre cytotoksiske stoffer kan også beskadige lungerne.

Nuværende behandling

Glukokortikoider kan reducere graden af akut strålepneumonitis, men bortset fra det er behandlingen palliativ.

Forbedret behandling ved inhalation af molgramostim

Lungerne har deres eget forsvarssystem baseret på alveolære makrofager, som også skades ved eksponering for stråler. Systemisk indgift af GM-CSF genopretter ikke de alveolære makrofagers funktion, da præparatet ikke penetrerer alveolerne, men inhaleret GM-CSF kan nå de passive alveolære makrofager og omdanne dem til fuldt immunkompetente dendritceller, som styrer de naturlige genopretningsmekanismer i lungerne. Det anbefales, at forebyggende behandling iværksættes, hvis der er mistanke om eksponering for en stråledosis på mindst ∼2 Gy, med omgående daglig inhalation af molgramostim i mindst 2-3 uger.

IP-rettigheder

Reponex har indgivet patentansøgningerne WO2012136224 og WO2013029627 “Compositions and methods for treating or preventing radiation or chemotherapy induced pulmonary dysfunction” for at opnå beskyttelse af inhaleret molgramostim til disse indikationer.

Uønskede virkninger

Systemiske bivirkninger efter intrapulmonal indgift af GM-CSF, f.eks. i form af neutrofil leukocytose, forventes ikke, da GM-CSF ikke forventes at blive overført fra luftvejene til systemkredsløbet på grund af dets store molekylestørrelse.

Udviklingsprogram

Reponex har adgang til lægemidlet og inhalationsanordningen. Når der er indgået aftale med de læger, der skal planlægge og gennemføre det kliniske forsøg, fortsættes udviklingen på baggrund af et stort eksisterende bibliografisk materiale direkte i et klinisk fase II-forsøg i Europa, som forventes at vare ca. 36 måneder.

Klinisk partner

Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital, København, Danmark; overlæge Henrik Permin.