Rekombination

Kombination af lægemidler, der indvirker på forskellige patologiske mekanismer af samme sygdom


Samtidig indgift af en foruddefineret kombination af forskellige lægemidler, der indvirker på forskellige aspekter af sygdomspatologien, kan sikre følgende fordele:

1. Additiv eller synergisk behandlingsvirkning

Patologien for en sygdom omfatter oftest flere mekanismer og virkningsbaner. En tilsyneladende simpel tilstand, f.eks. en lokal infektion, er ikke kun kendetegnet ved mikroorganismer, der formerer sig, som f.eks. bakterier, der i princippet kan slås ned med antibiotika, men har også konsekvenser for kroppens celleforsvarsmekanismer, som f.eks. neutrofiler, makrofager og dendritceller, der fungerer suboptimalt i det inficerede miljø. Hvis deres funktion forbedres, f.eks. ved at tilføre det stimulerende cytokin GM-CSF og ved at indgive antibiotika, der dræber bakterierne, opnås der en dobbeltvirkning, som kan fjerne infektionen. Virkningerne kan være additive eller endda multiplikative (synergiske). Præparatet kan også tilsættes stoffer, som forstærker virkningerne af de aktive ingredienser, f.eks. ved at forhindre nedbrydning og forlænge virkningen.

2. Nem anvendelse for både patient og læge

Samtidig er det en fordel for både patienten og lægen, at der ikke skal anvendes flere forskellige lægemidler samtidig til behandling af én lidelse, men at de kan bruge ét præparat, der er udviklet til at give den bedste generelt anvendelige kombination. Denne praksis blev først kritiseret for at hindre læger i at skræddersy dosis til de enkelte patienter og omstændigheder, men det er siden blevet bredt anerkendt, at den gør det muligt at tilbyde praktiske løsninger, da lægerne i realiteten sjældent har ressourcerne til at planlægge og effektivt følge op på sådanne skræddersyede behandlinger. Anvendelse af færdige lægemiddel-kombinationer er især udbredt ved behandling af forhøjet blodtryk.